Nenuco Famosa

img_0392Den første dukke jeg husker at have, var en Nenuco magen til den lyse på billedet. Jeg fik den lige inden min lillebror blev født og jeg elskede den. Jeg fik gennem årene alt tænkeligt udstyr til den og jeg har stadig noget af det tøj min mor og oldemor lavede til den. Jeg gemte den til min egen datter; men desværre blev den udkonkurreret af hendes baby born.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det sidste billede af min dukke, der allernådigst havde fået plads hos min datter. Sådan set helt objektivt på det, var “Nesco” som min dukke hed, nok også for slidt til at gå i arv. Håret var klippet og øjenvipperne var forlængst vasket bort.  Hun endte med at blive smidt ud. Dengang prøvede jeg nemlig stadig at være “normal”. Jeg kunne ikke finde en eneste rationel grund til at beholde en dukke, ingen ville lege med. Nu har jeg købt en ny – ene og alene, fordi den vækker gode minder. Jeg har da endda fundet en smuk mørk udgave også.

Kølle til medicinmanden

img_0342

Jeg bliver nødt til at dele billedet af denne kreation, selvom det ikke er min egen. Det er min søn på  7 år, der har lavet den. Jeg har kun hjulpet med at lime og binde. Vi har løbende diskussioner om hvor mange sten og pinde og andet skrammel, der skal med hjem fra tur; men denne gang må jeg indrømme, at han fik lavet noget fornuftigt ud af det.

Pakkekalender til farmor og farfar 2016

img_0336

I år kom pakkekalenderen til farmor og farfar til at bestå af malede sten. Jeg var selvfølgelig i tidsnød som sædvanligt og havde pakket de fleste ind, inden jeg kom i tanke om at tage billeder. De to af motiverne er kopieret direkte fra www.pinterest.com. Den lysereøde sten er lavet med servietdecoupage af mit yngste barn. Hans motorik kan endnu ikke følge med hans ambitioner, når det gælder tegning og maling. Med decoupage kunne han lave noget fint alligevel. Med 3 børn skal de kun lave 8 “værker” hver, hvilket er til at overskue.